en-USda-DKkl-GL

Future Greenland 2015, Nuuk den 6. og 7. maj

”Vækst og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”


”Gennem de seneste år har der været en politisk opfattelse i Grønland af, 

at reformer ville være smertevoldende, men heldigvis unødvendige”, 

Minik Rosing, Berlingske Tidende, 26. november 2014.

Konferencens formål

”Future Greenland 2015” er den 4. i rækken af GA´s Future Greenland-konferencer, som GA arrangerer hvert andet år. I 2013 blev deltagerrekorden sat med 450 deltagere i engagerede debatter og workshops under konferencetitlen ”Fra vision til virkeliggørelse”.

 

Grønlands Arbejdsgiverforening inviterer igen alle samfundsinteresserede til en inspirerende debat om mål og retning for Grønlands udvikling under titlen ”Vækst og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”.

 

GA´s formål med konferencen er at gøre debatten om Grønlands udvikling stærkere forankret i en fælles forståelse af, at uden et driftigt erhvervsliv, flere private virksomheder og en større eksport kan vi ikke skabe økonomisk vækst. Og den nødvendige økonomiske vækst kommer ikke af sig selv uden en række politiske reformer, der gør det muligt og attraktivt at drive virksomhed. Lykkes det ikke, mister vi evnen til at betale for borgernes mange og voksende krav til velfærdssamfundet, og Grønlands politiske handlefrihed indskrænkes, fordi de økonomiske og menneskelige ressourcer kommer til at mangle.

 

Konferencen skal være med til at skabe overskrifterne for en økonomisk vækstdagsorden i en politisk hverdag, der oftere beskæftiger sig med fordeling af velfærd end med spørgsmålet om, hvordan ressourcerne dertil skabes.

 

Ud over at styrke en fælles erkendelse af, at erhvervslivet er en central drivkraft i den økonomiske udvikling, og at der skal politisk handlekraft til, indbyder konferencen til en diskussion af, hvad der så kan og skal gøres for at skabe de rette betingelser for den ønskede udvikling.

 

Baggrund og temaer

De senere år har der ikke manglet analyser og betænkninger, som nøgternt fortæller om Grønlands økonomiske og politiske udfordringer.

 

Det er nu snart fire år siden, at Skatte- og velfærdskommissionen udgav sin betænkning under overskriften ”Vores velstand og velfærd – kræver handling nu” (2009), som udpeger de vigtigste politiske reformområder. I sin seneste rapport fra 2014 slår Økonomisk Råd fast, at reformarbejdet fortsat udestår, og at den økonomiske situation udvikler sig kritisk.

 

En gruppe forskere fra flere vidensinstitutioner blev på initiativ fra Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og Københavns Universitet bragt sammen i ”Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer”. Det samarbejde udmundede i rapporten ”Til Gavn for Grønland” (2014), som søgte at anskueliggøre nogle mulige udviklingsscenarier. Rapporten sætter desuden potentialet for råstofindustriens potentiale i perspektiv ved at søge at opgøre, hvor mange og store mineprojekter, der skal til for, at Grønland alene med mineralerne som indtægtsgrundlag kan blive økonomisk uafhængig af det danske bloktilskud.

 

Rapportens slår fast, at der er lang udsigt til, at mineralerne alene vil kunne finansiere Grønlands økonomiske uafhængighed, og rapporten peger som et alternativ på den såkaldte ”harpestrategi”, ”…hvor Grønland spiller på flere strenge og supplerer arbejdet med udvikling af råstofprojekter med andre former for erhvervsudvikling.” Den strategi omfatter bl.a.:

 

·       Udarbejdelse af en samlet national strategi for en diversificeret erhvervsudvikling, som også indebærer samarbejde mellem lokale og internationale virksomheder, og ikke mindst at man udnytter de særlige fordele, der ligger i samarbejde med danske virksomheder.

·       Udarbejdelse af samlet strategi for at øge kapaciteten og tilføre nye kompetencer i centraladministrationen, i erhvervslivet og uddannelsessektoren.

 

På baggrund af Future Greenland-konferencen i 2013 igangsatte VL-gruppen i Grønland en række workshops med den bredest mulige deltagelse af beslutningstagere. Den dialog udmundede i en rapport (Scenarier for Grønlands udvikling, 2013), som Institut for Fremtidsforskning var sekretariat for. Heri præsenteres nogle mulige scenarier for Grønland, hvis man krydser to vækstdrivere – kompetenceudvikling og udvikling af råstofsektoren. GA har valgt at gøre rapporten til en fælles reference for en række forskellige oplæg om, hvad Grønlands skal gøre eller ikke gøre, hvis vi skal undgå at havne i ”dødens gab” eller andre kedelige scenarier.

 

Her spiller betingelserne for erhvervsudvikling en central rolle og ikke mindst forudsætningerne for at tiltrække kapital udefra til at sætte skub i udviklingen:

 

    • Hvad bør Grønland gøre indadtil i sin egen styring af økonomien og udvikling af erhvervslivet?
    • Forventningerne til eksporten fokuserer lige nu på fiskeriet, råstofferne og turismen: Hvordan skaber vi de rigtige rammebetingelser for at investere i disse erhverv?
    • Hvad kan Grønland ellers sælge? Hvordan skabes entreprenørånd?
    • Hvordan skaber Grønland de bedst mulige alliancer med Danmark, Norden og andre lande, der både skal købe de ressourcer, som Grønland råder over, og som skal levere den kapital eller viden, som Grønland ikke selv har?
    • Hvad er Grønlands fremtidsposition i arktisk og internationalt samarbejde?
    • Hvad er det nyvalgte Naalakkersuisuts og Inatsisartuts visioner, og hvordan skal de omsættes i konkrete politiske reformer?

     

     

    Oplægsholdere

    Der er en række allerede endeligt bekræftede oplægsholdere, som vil bidrage med forskellige oplæg, bl.a.:

     

    Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen om Naalakkersuisuts visioner for Grønlands fremtid

     

    Chefredaktør, Politiken, Bo Lidegaard om ressourcerne i forholdet Grønland – Danmark

     

    Adm. dir., Dansk Industri, Karsten Dybvad om hvordan man gennem vækst i den private sektor skal sikre grundlaget for velfærdssamfundet – paralleller Dk. – Grl.

     

    Professor, geolog, Minik Rosing om ”Greenland Perspectives” som er et nyligt igangsat projekt i samarbejdet mellem Grønlands Universitet og Københavns Universitet om muligheder og forudsætning for vækst inden for andre erhvervssektorer samt status på ”Til Gavn for Grønland-rapporten”

     

    Dr./Director, Edward Huijbens, Icelandic Tourism Research Center, om væksten i den islandske turismesektor.

     

    Adm. dir. Torben Möger Pedersen, PensionDanmark – om pensionskassernes syn på investeringer i Grønland

     

    Adm. dir. Mads Lebech, Industriens Fond, Råstofklyngen – Innovative og bæredygtige erhvervsprojekter – dansk-grønlandske muligheder

     

    Prorektor Henrik Wegener, DTU, - om Uddannelse som vækstdriver

     

    Kommitteret, Peter Beck, Finansdepartementet, om Grønlands gældskrise i slutningen af 1980-erne. Hvad har vi lært af det?

     

    Direktør Ole Christiansen, NunaMinerals, om forudsætningerne for at udvikle råstofindustrien i Grønland

     

    Tidl. dansk ambassadør i Canada og nu Arktisk Ambassadør, Erik Vilstrup Lorenzen, om Grønland og det arktiske samarbejde.

     

    Tidligere folketingsmedlem for partiet IA, nu ny formand for IA, Sara Olsvig.

     

    Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen åbner konferencen med et oplæg om landsstyrets politiske visioner for Grønlands udvikling. Også det øvrige landsstyre, den politiske opposition m.v. inviteres ligesom folketingets ordførere for Grønland.

     

    Til en paneldebat den 7. maj har GA desuden inviteret borgmestrene Jørgen Wæver Johansen, Asii Chemnitz Narup, Hermann Berthelsen og Ole Dorph.

     

    Formatet for de to konferencedage er plenumoplæg og debat - og med ca. 8 workshops fordelt på eftermiddagene efter samme model som i 2013. Martin Breum bliver konferencier igen.

     

    Inden selve konferencen den 6. og 7. maj, gennemføres den 5. maj en B-2-B-event for de virksomheder, der besøger konferencen.

     

    Inatsisartuts formandskab har i øvrigt besluttet - med henvisning til Future Greenland konferencen - at holde den 6. og 7. maj fri for møder i landstingssalen. Det giver medlemmerne af Inatsisartut mulighed for at tilmelde sig konferencen og dermed bidrage til bred politisk deltagelse i debatten.